Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelse og dagtilbudsbestyrelse giver indblik og indflydelse

Bestyrelsesarbejdet sikrer, at forældre bliver inddraget

Formålet med bestyrelser i dagtilbud og institutioner er at sikre, at forældre bliver inddraget i forhold det der har betydning for dagtilbuddet og institutionerne.

Samlet skal det være med til at sikre udvikling og trivsel for alle børn, der er indskrevet i vores dagtilbud.

Aalborg kommune - sådan gør vi

Vi arbejder i Aalborg kommune på to niveauer: dagtilbudsbestyrelse og institutionsbestyrelse.

Dagtilbudsbestyrelsen: Har fokus på dagtilbuddet som en fælles helhed og fastsætter principper for dagtilbuddets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagtilbuddet, indenfor de mål kommunen har fastsat.

Institutionsbestyrelsen: Har fokus på den enkelte daginstitution og skal følge og deltage i drøftelser af den pædagogiske praksis her.

Dagtilbudsbestyrelsen og institutionsbestyrelsen er valgt for 1 år ad gangen og valgperioden følger skoleåret.

Engagement i bestyrelsen har stor betydning

Fortsat udvikling af Aalborg kommunes daginstitutioner kræver engagerede bestyrelser, da de har en vigtig rolle i forhold til at repræsentere den samlede forældregruppe og stille nysgerrige spørgsmål.

Institutionsbestyrelsen inddrages i forhold til input og omsætning af den pædagogiske læreplan og evaluering af denne, samt lokale forhold og arrangementer i den enkelte daginstitution.

Institutionsbestyrelsen træffer afgørelsen, om daginstitutionen skal omfattes af den kommunale frokostordning. Denne beslutning træffes hvert andet år i lige år.