Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Udeliv, bæredygtighed og udvikling i fællesskab er kerneværdier

Udvikling skaber vi i fællesskab

Tryghed og trivsel skaber vi ved at give børnene mod til at være i fællesskabet og kunne udvikle sig i eget tempo.

I hverdagen betyder det, at vi gir masser af knus og kram, vi trøster og lytter, vi giver os tid til en stund i sofaen med en bog, og vi bruger et positivt sprog over for børnene og anerkender dem for de styrker de hver især har.

Vi gir plads til at øve sig, at udfordre sig selv og fejle, for kun gennem konkrete hverdags udfordringer og oplevelser, kan vi udvikle os og få nye erfaringer og kompetencer.

Forældresamarbejdet er altafgørende, da vi kun i fællesskab kan skabe de bedste betingelser for barnets trivsel, udvikling og tryghed.

Bæredygtighed fylder i hverdagen

Grønt flag i Henry betyder, at vi løbende arbejder med natur og bæredygtighed for både børn og voksne.

Børnene får en bevidsthed om at passe på naturens ressourcer og genbruge alt det vi kan, så vi ikke belaster naturen unødig.

Ved frokosten sorterer børnene deres mad og emballage affald, vi deltager i den landsdækkende affaldsindsamling, vi har højbede, insekthotel og vores egen lille trækvogn med natur redskaber, til når vi går på tur i nærmiljøet.

Udeliv giver bevægeglæde og styrker sanserne

Glæde ved at bevæge sig er en vigtig værdi hos os, vi går ud i alt slags vejr og er ofte beskidte men glade, når vi går ind igen.

Vi har fantastiske ude forhold med 2 store legepladser og skøn natur i nærmiljøet, som vi bruger dagligt.

Krop og sanser har brug for løbende at blive stimuleret, så vi laver hen over året forskellige aktiviteter og temadage, med fokus på at styrke både motorik, glæden ved leg og samarbejdet på tværs af børnegrupperne.

Legepladsen bruges til at skabe nye legefællesskaber på tværs af de aldersopdelte grupper og giver førstehåndsoplevelser med naturen omkring os.