Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Relations pædagogik i børnehøjde og udvikling af sociale fællesskaber

Glade og begejstrede børn skabes af glade og begejstrede voksne

Udvikling sker i relation med andre, og i børnehaven Henry er det vigtigste mål med det pædagogiske arbejde, at skabe en meningsfuld og tæt relation til de børn vi har, og hjælpe børnene til at indgå i sociale fællesskaber.

ICDP er vores pædagogiske styringsredskab, og vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, og forsøger at se ind bag motivet for barnets handlinger.

Vores opgave er at begejstre børnene og gøre dem nysgerrige på at lege og lære, og det gør vi bedst ved at være i øjenhøjde med dem – få jord under neglene, kravle rundt på gulvet og lege med biler, gå på besøg i deres restaurant eller tage dem med på oplevelser ud i naturen.

Vi er rollemodeller, og det er vigtigt vi gennem egne handlinger viser dem vejen til at indgå i sociale fællesskaber og lærer dem at løse konflikter og lytte til hinandens perspektiver

De 3 læringsrum skaber balance mellem udfordringer og mestringer

De 3 læringsrum: Vi veksler mellem det vi kalder at gå foran, ved siden af og bagved barnet. I praksis betyder det vi sikrer os, der er en god balance mellem de lege og aktiviteter børnene selv sætter i gang, dem vi finder på i fællesskab og dem vi voksne har planlagt.

Krav til pædagogisk læreplan

Der er krav i dagtilbudsloven om, at alle institutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring.

Den pædagogiske læreplan indeholder:

  • det fælles pædagogiske grundlag
  • beskrivelse af seks læreplanstemaer
  • pædagogisk mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring

Den pædagogiske læreplanen skal evalueres mindst hvert 2. år. Både den pædagogisk læreplan og evalueringen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du er forælder i institutionen, kan du finde vores pædagogiske læreplan i fuld længde på Aula. Har du ikke adgang til institutionens Aula, kan du henvende dig til den pædagogiske leder og få den tilsendt.